Gavekort - Hesteguidet terapi
- Når du gerne vil møde dig selv og finde nogle svar på spørgsmål i dit liv
- Når du har brug for at komme videre med noget, du føler er kørt fast i, eller når du leder efter nye potentialer i dig selv
- Når du er blevet bange for at ride eller være sammen med din hest (Se også Slip angsten under Workshops)
- Eller når du blot er nysgerrig på, hvad dit næste skridt kunne være.
Hestene er i stand til at se os, som vi er. De er et genialt spejl, som reflekterer vores følelser, tanker og spændinger. I samværet med hestene har vi mulighed for at blive styrket i en klar, tydelig, kærlig og kraftfuld udmøntning af vores intentioner!
I hesteguidet terapi arbejder vi primært fra jorden, og du behøver ikke at vide noget om heste. Selv hvis du er bange for heste, er det muligt at få en hesteguidet session. Du kan også være sammen med hesten med et hegn imellem jer, skulle du føle dig tryggest ved det.
Du kan få hesteguidet terapi med din egen hest hjemme hos dig selv eller hos mig med en af mine heste. Og du kan vælge at fokusere på et tema eller blot være åben for, hvad der kan udfolde sig.
Der er ingen facit, og ingen kan på forhånd vide, hvad der sker i en session, og om det er stort eller småt. Men jeg ved, at hvis du er klar til at møde dig selv, så skal hesten og jeg nok hjælpe alt, hvad vi kan!
Derfor inddrager vi hestene, og sådan foregår det
Hestenes nervesystem ligner vores, og fordi de som flugtdyr er designet til at reagere på nervesystemer, vil de afsløre evt. blokeringer, ubalancer eller konflikter i os.
Heste søger altid at finde harmoni, så de kan opfylde deres basale behov som at spise, hvile og lege, og de vil derfor forsøge med deres krop at finde/genskabe harmoni. Modsat os har hestene ikke under udviklingen af hjernen udviklet neocortex, og det betyder, at de ikke kan reflektere, som vi kan. Tværtimod har de bevaret en stærk kontakt til deres kroppe, ligesom de vil reagere kropsligt på mødet med ubalancer. Hestene reagerer f.eks. ved at skrabe, ryste på hovedet eller mimre med mulen, gå, løbe eller stå helt stille, og jeg vil i samspillet med dem guide dig til at følge de kropslige sansninger. På den måde sætter vi tankerne på stand-by og arbejder direkte i og med kroppens bevægelser og sansninger. De fleste mennesker længes efter det store nu, nærvær og efter at slippe tankemylder, stress og jag. Hesten er vores bedste guide til dette.
Min rolle er at være med som oversætter for det, hesten tilbyder, og at give dig sikkerhed og tryghed i samværet med hesten. Men det er hestene, der mærker blokeringer og ubalancer, og som søger at finde en kropslig vej til at løsne op, opnå flow og afspænding og komme i kontakt med kraft og energi. Ingen sessioner ligner hinanden, når hestene viser os vejen, og det er, som det skal være.
Praktisk
Sessionerne varer fra 30 – 90 min. Hestene åbner og lukker, så det er ikke til at sige på forhånd, hvor længe det varer, men jeg ved, at små, korte og intense sessioner kan være lige så værdifulde som lange, måske mindre intense.
Pris pr. session uanset varighed kr. 1.100,- (+ kørsel efter statens takst, hvis det foregår hos dig).